<H1> Bondehusvinduer
</H1> |
<H2>
Bondehusvinduet er typisk et vindue med karm og to rammer, der bner udad. Karmen er med lodpost (karmsprosse) i midten. Rammerne er hngslet i siderne og med sprosser, s hver ramme opdeles i flere rude felter.
</H2> |
<H2>
Fr termoruderne var hvert felt monteret med et enkelt lag glas. Glasset var lagt i en fals med kit og fastgjort med stifter. Kitten var ttning, s luft og vand ikke kunne trnge mellem rude og ramme. Udvendig blev ruderne kittet med en skr kant i falsen, der ledte vand fra ruden ud over falsen.
</H2> |
<H2>
Rammerne var typisk tappet/limet sammen i hjrnerne og udvendig var yderligere smmet et hjrnebnd (vinkel) af jern p, til at stabilisere samlingen. Disse vinduer fremstilles stadig til restaurering af ldre ejendomme.
Moderne vinduer er med termoruder. Termoruder lgges ned p en gummiliste, der er klbet p rammen i falsen (selvklbende). Derved er ttnet for bde vand og vind mellem rude og fals ved rudens indvendige glaslag. Ruden fastholdes mod denne indvendige ttningsliste med glaslister, der monteres udvendig i falsen.
Mellem glasliste og rude er en gummiliste, som foruden at sttte ruden ogs leder vand fra ruden ud p glaslisten og dermed videre ud over falsen i rammen. I falsen mellem glasliste og karm etableres udluftning, s bde indtrngt vand og kondens trrer vk. Typisk lettes denne trring ved, at falsen under hver rude er skr, s vand kan lbe ud under den nederste glasliste.
Ruden er spndt inde mellem den indvendige selvklbende gummiliste og gummilisten ud mod glaslisten. I bundfalsen str ruden p plastik klodser. Over ruden - op mod falsen for oven - er placeret plastikklodser, s vinduets ramme stabiliseres af stivheden i ruden.
Glaslister er udformet, s de leder vand vk fra vinduet og med en not i samlingen ind mod falsen. Denne not er kapilarbrydende. Derved undgs en "svampeeffekt", der holder p vandet mellem glasliste og fals.
</H2> |
<H2>
Termoruderne er i dag typisk med to lag glas adskildt af tr luft - typisk argon. I kanten er glasset limet p en metalramme (typisk aluminium) med en butylmasse. Glasset p ruder med lav varmeledning er belagt med et lag, der reflekterer varmen tilbage. Der findes varianter i glastykkelse, afstand mellem glaslag, antal glaslag, gasart mellem glaslag osv mhb p at opn de egenskaber, der tillgges strst vgt i det enkelte vindue. De egenskaber der skal afvejes, kan f.eks vre varmeisolation, miljvenlighed, gre indbrud vanskeligt, holdbarhed og stjreduktion.
Producenter af termoruder anvender i dag stort set samme type glas. Det ene glaslag kan vre med mnster, for at gre ruden uigennemsigtig. Blyindfattede glas sttes i som et tredje lag glas mellem de to yderste. I fremtiden kan forventes overfladebehandlinger af glasset, med mindre tendens til at snavs stter sig p ruden.
</H2> |
<H2>
I hver enkelt felt i vinduesrammerne p bondehusvinduer kan lgges separate termoruder, men ulempen er at sprosserne bliver forholdsvis kraftige. Det tager en del af lyset og udseendet afviger en del fra det klassiske bondehusvindue med enkeltlags glas. Specielt i vinduer, hvor ruderne ikke sttter p en vandret fals i bunden, kan det ogs bevirke store belastninger p ramme og ruder. Eksempelvis kan nvnes buede vinduer i lagkage form, som f.eks. dem der ses p strtagskviste.dk
Mange ruder i bondehusvinduer er derfor "hele ruder" i hver ramme, hvor sprosserne s er sat uden p ruden. stetisk vil mange foretrkke enkeltruder i hvert rudefelt. Dette stetiske krav imdekommes ved, at der lgges et sprossegitter ind i termoruden. Nr vinduet er monteret med sprosser, ligner dette gitter listerne i kanten af termoruden, og vinduet fremstr som om det er med enkeltruder i hvert glasfelt.
</H2> |
<H2>
Karm og rammer fremstilles typisk i tr, nr det er bondehusvinduer. Fyr eller grand som er imprgneret og overfladebehandlet. Nr der skal opns ekstra holdbarhed anvendes douglas grand eller visse mahogni arter. Teak vil vre den ultimativt mest egnede trsort til at gre trvinduer holdbare. Det er dog i konflikt med, at en omfattende brug af teak, ikke er forenelig med bredygtig skovdrift. Dele fremstilles ogs i aluminium, for at opn bedre holdbarhed p udsatte steder - typisk bundglaslister. Tilsvarende kan glaslisterne vre fremstillet i lrketr. Nogle fabrikanter fremstiller vinduerne i plastik - PVC.
Vinduer i tr skal fremstilles med stor omhu, for at opn lang levetid. Det glder lige fra valg af trsort, hvor tret er vokset op, andelen af kernetr i tret, hvordan trets rer vender i forhold til pvirkningen fra vind og vejr, forsejling af endetr mod fugt og meget mere. Hertil kommer overfladebehandlingen, der giver beskyttelse og slutfinish. Overfladebehandling skal udfres fr ruderne sttes i, s falsen omkring ruden ogs er dkket.
</H2> |
<H2>
Desuden skal vinduer vedligeholdes gennem rengring, overvgen efterbehandling ved skader p malingen osv.
</H2> |
<H3>
-vinduer i klassisk design med sm ruder adskildt af sprosser.
</H3> |
<H3> Designet </H3> |
<H3>
Glas </H3> |
<H3>
Opbygning og funktion </H3> |
<H3>
Termoruder </H3> |
<H3>
Rudefelter </H3> |
<H3>
Tr </H3> |
<H3>
Maling </H3> |
Social
Sociale Data
Pris og faste udgifter gjorde det tidligere urentabelt af have denne semi-offentlige form for kommunikation.
Men udviklingen i sociale netværksteknologier fra 2004-2010 har gjort brede koncepter af deling muligt.